I løbet af et udenlandseventyr brugte vi navneskilte!

Min første dag som udvekslingsstudent står ultraklart i min erindring. Jeg var akkurat ankommet, og alt ting var stadig nyt & fremmedartet. En af de efterfølgende dage måtte jeg begynde undervisning. Jeg mener, at det er virkelig opsigtsvækkende, at vi mennesker altid anvender navneskilte , http://www.upsign.dk/, , så snart fremmede folk skal introduceres for hinanden. Øjensynligt mener vi, at navneskilte er rigtig fantastiske til de førnævnte ærinde! Så er vi bænket og tegner navneskilte på samme vis, som alle forsøgte i børnehaveklassen. Det ulogiske er, at det fra en længere distance er meget vanskeligt at kode skriften, som figuerer på de førnævnte navneskilte. Men dét bortskræmmer os åbenlyst ik’ fra at være af den holdning, at navneskilte er en meget brugbar chance, i visse situationer udelukkende, vil jeg mene! For til daglig spadserer mennesker jo eksempelvis ej rundt i klædt navneskilte på vinterjakken! De fleste kan absolut slutte, at det jævnligt afbenyttes i kontekster med de små pus. Vi strikker navneskilte i børns tøj, for at sikre, at det ik bliver mistet, eller at en fremmed tror, at børnetøjet er ejet af dem. Og dét var helt sikkert vigtigt i min barndom, for jeg forlagte jævnligt mit tøj…

Tilbage til vores alles rejse i udlandet, & de færdigskrevne navneskilte. Vi stillede navneskiltene perfektionistisk op, for at Hr. Bruun var i stand til at aflæse dem. Men som allerede beskrevet er det umuligt på afstand at aflæse navneskilte, så det endte jo alligevel med, at de ikke blev anvendt. I stedet fremførte de studerende blot sit fornavn, inden de ytrede den undervisningsrelevante pointe. Og før de næsten kom op røg de navneskilte i affaldsspanden! Men jeg elsker nu navneskilte, for navneskiltene vil altid påminde mig om mit ophold…

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.